Digital omsorg og eTeam

Digital omsorg er en ny måde at modtage udvalgt hjælp, støtte og sygepleje på. Kontakten foregår over en videoforbindelse via en sikker skærmløsning, så du kan tale med en medarbejder, mens du er hjemme.

Hvad kan digital omsorg bruges til?

Digital omsorg kan blandt andet bruges til:

  • Støtte og vejledning i hverdagens opgaver.
  • Opfølgning på din trivsel eller behandling.
  • Tilsyn og aftalte kontakter.
  • Vejledning om medicin eller andre sygeplejefaglige opgaver, når det er fagligt relevant.

Er digital omsorg noget for mig?

Digital omsorg bliver kun tilbudt, når det passer til dit behov, og når du kan bruge løsningen på en tryg måde. Du bliver introduceret til udstyret og får hjælp til at komme i gang.

Digital kontakt kan være et supplement til fysiske besøg eller i nogle situationer erstatte et besøg. Det aftales altid med dig og vurderes løbende.

Hvem leverer digital omsorg?

Kommunens eTeam leverer og understøtter digitale indsatser i både Helhedsplejen og Sygeplejen. eTeam samarbejder med de medarbejdere, du ellers er i kontakt med, så den digitale indsats bliver en sammenhængende del af dit forløb.